| Rejseberetning, Nord Amerika, Aug.-Nov. 1919 | ms | 150 | 1919 |
| En Verdenstankes Vækst i Vort Land | Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busk | pp 127 | 1934 |
| Den Danske Henry George Forening | 1934 | ||
| Nyt Udspil - To førere (m. Ida Tarbell) | 1934 | ||
| Købmandsskab eller kontorius | 1937 | ||
| Kvinden i Retsstaten | 1936 |
f.10.3.1877 i Nykøbing F., d.13.2.1958 i Kbh.
Forældre: bagermester Julius Frederik Lyngholm (1849-1933) og Christine Elisabeth Jørgensen (1852-1935).
3.7.1897 med grosserer, forfatter Johannes Lauritz B., f4.11.1869 i Kbh., d.20.4.1954 smst., s. af savværksejer Morten B. og Marie Christensen.
Børn: Gudrun (1898), Arne (1900), Bue (1902), Else Margrethe Sigrid (1905), Karen Sofie Ingrid (1908), Dan (1910), Hans Morten Erland (1918).
SBs forældre var danske, men omkring 1880 rejste de til USA. Her voksede SB op i et dansk immigrantmiljø og startede sin skolegang hos en dansk præst i Wisconsin, men kom derefter i amerikansk skole i Chicago. I 1894 rejste hun til Danmark for at besøge slægtninge og få en uddannelse i det danske højskolemiljø. Hendes tre morbrødre var dybt involveret i mange former for folkeligt samvirke. Konrad Jørgensen var grundlægger af Højskolebladet, Severin Jørgensen stifter af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og Karl A. Jørgensen forsøgsleder. SB kom til Askov Højskole, hvor hun i vinteren 1895-96 mødte J.L.B, som hun året efter giftede sig med, og hun valgte herefter at blive i Danmark. Hun blev stærkt optaget af både det grundtvigske højskolemiljø og ikke mindst georgismen, den politisk-økonomiske lære, der var udformet af den amerikanske økonom H. George. Georgismen, der hvilede på et socialliberalt grundlag, havde individets frihed og velfærd som mål. Politisk var man imod statslig protektionisme, militæret og jordejernes grundspekulation, der blev set som årsager til nationale og sociale konflikter. Med sine amerikanske erfaringer og netværk havde SB gode forudsætninger for at være med til at introducere disse tanker i Danmark. I 1902 var hun medstifter af Henry George Foreningen (HGF), der især fik højskolefolk som tilhængere. Allerede tre år efter stiftelsen havde foreningen 24 kredse og 850 medlemmer. I perioden 1910-47 var SB med enkelte afbrydelser foreningens sekretær, med hjemmet som kontor. Sammen med sin mand var hun 25 gange leder af det årligt tilbagevendende Henry George-stævne, der strakte sig over to dage med grundskyld og frihandel som centrale emner.
SB var dog også engageret i andre sammenhænge i de tidlige år. 1908-09 var hun medlem af fællesstyrelsen i Dansk Kvindesamfund og fra 1912 engageret i Husøkonomisk Selskab, hvis mål var oplysning og fremme af hjemmenes økonomi. Forholdet mellem de enkelte husholdninger og staten blev her sat til debat. SB mente, at staten i alt for høj grad belastede husholdningerne med afgifter og skatter og ønskede reformer, der kunne lette deres økonomi. De liberale frihandelsprincipper fra georgismen blev således også fremhævet i relation til forbrugerspørgsmål. Det var ligeledes temaet i den protestbevægelse mod frugttold, der opstod i forbindelse med vedtagelsen af en ny toldlov 1908, og som SB var ledende medlem af. I tiden frem til afslutningen af Første Verdenskrig prøvede hun og hendes mand at få andre partier til at tilslutte sig georgismen, og de havde et tæt samarbejde med især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Men det endte med, at de i 1919 var medstiftere af partiet Retsforbundet, der var et opgør med den protektionistiske prisreguleringspolitik, som den radikale regering havde ført under krigen. SB havde væsentlig indflydelse på udformningen af partiprogrammet. Fra 1926 blev Retsforbundet repræsenteret i Folketinget, men der herskede stor intern debat om, hvorvidt partiet skulle involvere sig i magtstaten eller alene agitere for retsstatstanken. Endvidere var der uenighed mellem en skarpt formuleret nyliberalistisk fløj og en mere socialliberal fløj.
I 1921 stiftede SB Det frie Blad og redigerede det i 12 år. Bladet, der også lagde spalteplads til angreb på retsstatsidéen, bragte jævnligt spørgsmål til åben debat. Den hjemlige og udenlandske situation blev kommenteret, og gennem oplysninger om politiske, sociale og økonomiske forhold blev bladet et “Rustkammer'' for retsstatstankens tilhængere. 1941-45 redigerede hun tillige HGFs medlemsblad Grundskyld. I 1934 udkom En Verdenstankes Vækst i vort Folk, hvori hun gav en historisk skildring af Henry George-bevægelsens indsats i Danmark. Hun var meget optaget af demokratiets indretning og metoder og havde været med til at demokratisere arbejdsmetoderne såvel i HGF som i Retsforbundet. Under den tyske besættelse af Danmark tog hun i 1942 som både redaktør og medforfatter initiativ til bogen Folkestyrets Veje ude og hjemme. I kraft af sine internationale kontakter havde hun en vidtstrakt foredragsvirksomhed både herhjemme, i USA, England og Sverige. Hun talte om en lang række emner, bl.a. højskole, friskole, andels- og husmandsbevægelse samt jordreformer og folkestyre.
SB og hendes mand havde et tæt samarbejde og et trofast sammenhold. Da han måtte vælge mellem at fortsætte i sit job som værkfører eller hellige sig sit virke som agitator, støttede hun ham i at følge sin overbevisning. I 1916 begyndte han en indbringende grossistforretning, og ægteparret ydede store beløb til blade, pjecer og rejseomkostninger for deres fælles sag. Sammen oprettede de Henry Georges Mindefond til udbredelse af kendskabet til Georges socialpolitiske program. I det Bjørnerske hjem blev mange af de våben, Retsforbundet anvendte, dannet eller skærpet, og SB havde sin store andel heri. Ligesom sin mand var hun en trofast og dygtig medarbejder for sagen, og hendes navn var lige så kendt i georgistiske kredse som hans. To af deres børn, Bue B. og Gudrun B., samt svigerdatteren Caroline Bue B. blev aktive politikere i Retsforbundet og fortsatte dermed forældrenes virksomhed. SB sad desuden i en årrække i værgerådet og i børnehavernes repræsentation i Fröbelforbundet.
SB var centralt placeret i en af sin tids stærke socialliberale bevægelser. Hun var gennem en lang og vedholdende indsats med til at skabe ikke blot det politiske grundlag, men i høj grad også den politiske organisation og de personlige netværk, som bar bevægelsen og senere partiet. Hendes stærke tro på og arbejde for demokratiet lå i forlængelse af den grundtvigske tradition, men hun gav den en ny og selvstændig form.
Mal. fra 1939 af Johs. Glob. Foto i KB.
Kr. Kolding: Danmarks Retsforbund, 1958. J.L. Bjørner: Dagværk, 1939.
Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Lisbeth Haastrup
Professioner Redaktører · Foredragsholdere · Partistiftere
Organisationer Henry George Foreningen · Dansk Kvindesamfund · Husøkonomisk Selskab · Retsforbundet (se Danmarks Retsforbund) · Det frie Blad · Grundskyld
Emneord Politik · Socialliberalisme
Tidsperioder 1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
[Reprinted from Land and Freedom, March-April 1940]
Holger Lyngholm: Cooperation and Democracy in Denmark - 1940
The world looks with amazement upon the progress Denmark has made towards attaining Economic Democracy. Students come from all parts of the world to marvel and learn what secrets lie behind the efficiency and success of her cultural and economic undertakings.
In agriculture particularly has cooperative democracy been achieved. The Danish farmer is above all a thorough cooperator. He functions in harmony with other economic units more successfully than do agricultural workers in any other part of the world. He is linked in a net-work of cooperative organizations. It has been truly said of Denmark that "the threads by which a modern agricultural undertaking is linked economically with the world around are almost all spun by a co-operative organization".
The store from which the farmer buys his goods, the credit association from which he borrows his money, the organizations from which he purchases his seed, fodder, fertilizer and cement, the company from which his electricity is supplied all are cooperative associations. Likewise, when he wants to sell his produce, he is serviced by various cooperative produce exchange associations. He deposits his savings in a cooperative bank. Even his farm education is made available through cooperative agencies. Information on breeding and well-bred stock is offered by cooperative breeding associations, and he has at his command the most up-to-date theories on agriculture, through consultants appointed by the agricultural control unions.
This cooperative work and control is the factor which gives to the produce from many small farms a uniformity and stability of quality which make it so desirable and well fitted to secure a place in the open world market.
Perhaps the greatest satisfaction to be derived from the success of this cooperative movement lies in the fact that no paternalistic ruler was instrumental in bringing it about. Farmers, teachers and artisans have been the leaders in both local and national associations. The leaders grew with the movement. It has paid so well and worked so smoothly that we find here a country, not only of contented cows, but of contented men and women as well which is equally important!
Agriculture has not been the only occupation to adopt the system. In Copenhagen, the Danish capital, we also find the movement strong. There are cooperative building associations and many consumer clubs.
The student will naturally inquire into the inception of this movement.
Let us go back to the early part of the nineteenth century. What do we find? A nation almost in ruins from the effects of the Napoleonic wars, in which she had become involved with England, Russia, Sweden and Prussia. She had lost Norway to Sweden and Helgoland to England. And she was ruined economically as well as politically. The peasants were poverty-stricken, and oppressed by the unmerciful landlords. Under such conditions the people became morose, sullen and suspicious, and hardly capable of associated enterprise. There was no such thing as getting together for cultural purposes. In short, "association in equality" did not exist. So when we now find these people so progressive, cheerful, scientifically-minded and resourceful, we ask: What are the causes of such a remarkable change in the make-up of this people?
Goethe said, "Character makes Character". This, I think, must have had much to do with the change.
A number of great-hearted men arose to inspire their fellowmen by their teachings and their lives. The teachings of these men were such that their precepts were instilled into the life of the whole nation. The results of their work have proven the truth of the epigram, "Educational bonds make the strongest ties".
In 1783 a man was born who was destined for a great work. This man was N. G. Grundtvig, liberal theologian poet, philosopher and educational reformer. In 1832 he declared his ambition of establishing schools in all parts of Denmark, accessible to all men and women, where they might become better acquainted with life in general and with themselves in particular; where they might receive guidance in civic affairs and in their social relations. He had studied the old Norse cultures and had become familiar with such educational reformers as Rousseau, Pestalozzi and Froebel, and was greatly influenced by their emphasis on the participation of the individual in his education. In Grundtvig's proposed schools, personal growth was to be stimulated. He envisioned a new social life born in freedom, and a new nation brought forth from a new education.
Grundtvig began his work with a series of outdoor meetings, the first being held on Hymelberget, the highest hill in Denmark, with beautiful surroundings These meetings were arranged somewhat on the order of the old Greek festivities.
The first school was established in 1844. It failed but seven years later another school was opened which proved successful. However, it was not until after 1864 that the movement took on a definite form. By 1885 a hundred of these Folk Schools were spread throughout Denmark.
The immediate effect of these schools (which we might say were the birthplaces of modern adult education) was the establishment of a vast number of meeting houses, or community centers, throughout the land. These might be termed the continuation schools, where leaders or teachers usually led the discussions.
Grundtvig conceived of each nation as having a Spirit of its own which expressed itself in the life and ideals of the people. According to this view, it was necessary that much of education be of a historical nature if the students were to better understand themselves as a people. Before Grundtvig's time, art and science were available only to the small so-called cultured class. But Grundtvig wished these higher pursuits to reach all his countrymen. He sought to use his poetic gifts to create art, not only for the few who had esthetic tastes, but for all the people, high-born and lowly, rich and poor. Much of his poetry has been put to music. A good deal of modern Danish culture can be attributed to this great man.
One of Grundtvig's chief educational aims was to reach the soul of the student, to teach him that he can be noble in mind even though he may be engaged in such a lowly pursuit as milking cows or cleaning stables.
At the present time the Folk Schools serve as a constructive and uplifting element in the life of the Danish people. The schools are in reality small communities. The larger buildings serve as lecture halls, gymnasium and dormitory. These are surrounded by a dozen or so cottages for the teachers, usually in a beautiful setting.
The schools are privately owned. The state gives aid either by grants toward teacher's salaries, or by subsidizing needy students without attempts at political control.
The accomplishments of these schools are distinctly related to the intensive development of farmers' cooperatives. It is here that men learn to trust one another. In the cooperative enterprises that trust is translated into terms of associated credit.
The Folk Schools gave the people a new vision, a new mental outlook on the world. In the students a yearning for knowledge was aroused with the added desire to apply their learning, to put it into practice. With the culture and faith imparted by this education, the young men and women have saved not only agriculture but the whole nation. As the feeding upon knowledge begets hunger for more knowledge, and as with the increasing complexities that arise with an advancing civilization new problems are to be met, we find this alert people grappling with bigger and more fundamental problems.
In 1886, Henry George who had been making an exhaustive study of world conditions, and who only a few years previously had written Progress and Poverty which was gaining world attention was lecturing in England. Jakob Lange, a botany teacher in one of the Danish agricultural schools at that time, who at an earlier time had attended Oxford, went to England to meet George, and to better acquaint himself with his theories. He was deeply impressed, and two years later he wrote his first article on George's teachings. It appeared in Hojskole Bladet. the journal read by practically all Folk School students and teachers. This article, entitled "Freedom and Equality", brought forth much discussion, which culminated in the founding of the first Henry George Society in Denmark, in 1889. This group edited their own publication, and flourished for a while, but expired in 1894. However, the seed thus sown seems to have been re-germinating, for new shoots sprang forth in 1902, when the Henry George Society which now flourishes all over Denmark came into being.
I will not now endeavor to give a history of the accomplishments of this movement. There is an excellent work on the subject by Signe Bjorner, entitled "The Growth of World Thought among our People". I hope that this valuable work will some day be translated into English. Suffice it to say for the present that the Georgeist philosophy is now taught almost universally in the Folk Schools; that Henry George's picture hangs on the walls of most of the small farmers' homes; that there is no section of the country that has not been affected by the many efficient campaigns which the leaders of this movement have waged for true economic emancipation. One of the outgrowths of the Georgist movement has been the organization Retsforbundet (The Society for Social Justice), the aim of which is to bring about "The State of Social Justice".
The results of the movement can best be seen in the many legislative reforms, conforming to Henry George's ideas, which have been made during the past twenty-five years. The first step was the revaluation of land separate from improvements. Another step was the granting of home rule to communities for taxation purposes. As a result, many communities have decreased the improvement tax and increased the land value tax. While we in America are faced with the growing problem of farm tenancy, in Denmark 95 per cent of the farmers own and operate their own farms.
In recent years the Georgeist groups have felt themselves strong enough to enter politics with a party of their own, and now have four members in the Rigsdag.
So the result of a liberal education which never ceases with age, and which reaches the hearts of a whole people, is the nation of which Frederic C. Howe spoke when he said: "Denmark is a State that is conscientiously planned. It is an exhibit of agricultural efficiency. In no country in Europe is education and culture so widely diffused. In no country is landlordism so nearly extinguished, and in no State in Europe has Economic-Democracy evolved with so much intelligence as in Denmark."
Signe Bjørner dør 13. februar 1958. ``Dermed gamle georgeister gået bort'', skriver redaktøren, og fortæller videre om nogle af hendes bedrifter og ikke mindst,hvad hun har betydet for ham selv. Hun stod således bag ''Hovedkontoret for grundværdibeskatning'', et oplysningsbureau, som havde hjemsted i Bjørnernes hjem i Fredericiagade, og hvor ægteparret ledede foredrag og diskussioner om Henry Georges samfundssyn. Hun udøvede i stor stil sine eminente evner som taler og skribent. En af hendes kæpheste var ''fri valgret''. I fire krigsår fik Grundskyld'' gavn af hendes evner og arbejdskraft, idet hun redigerede vort blad, Grundskyld 1941-1944. Signe Bjørner arbejdet for en retsorden, som hun ikke tvivlede om ville skabe både frihed og tryghed for alle, også for de besiddelsesløse. -- Vi vil ære hendes og alle de gamle georgeisters minde ved at fortsætte arbejdet for de idealer – som hun trofast tjente. I det næste nr. (majnummeret) af Grundskyld er der en interessant krølle på dette emne – en slags øjenvidneskildring af Niels Balle. Den handler om en ung pludselig dukkede op ved et møde i Kolding Højskolehjem: I den lidt triste ensformighed dukkede et nyt ansigt op. Det var et ungt pigeansigt med et strålende smil og med viltre gule lokker. Påklædningen, der næppe var fornem, faldt mærkelig fremmedartet ud. ... Pigen hed Signe Lyngholm og var datter af Højskolebladets redaktør.... Hun var lige ankommet fra Amerika og talte med accent, livligt og fornøjeligt, mens jeg, der var på hendes alder, og kun var smededreng, blev mut og tavs og stak af – håbløs forelsket! ... Snart forsvandt hun fra byen og blev gift – med en håndværker, altså en mesalliance efter manges mening. Mon? – Gennem et langt liv har den strålende unge pige sammen med sin mand grosserer J. L. Bjøner kæmpet i ideens tjeneste for frihed og ret. Lad mig her indføje en lille oplevelse, vi havde ved den seneste møde i Dan Danske Henry George Forenings styrelse i Huset på Lyngbyvej. Et ungt par kommer ind ad døren og manden spørger, om han lige må se sig lidt om. Det har han længe haft lyst til. Da han får øje på et billede af Signe Bjørner på en opslagstavle viser han stor interesse. Det viser sig, at han hedder Claus Bjørner og dermed er af samme slægt, og han vidste godt, at vores hus og bibliotek på en eller anden måde havde noget med Bjørnerne at gøre.
Fra:
Grundskyld Årgang 24, Nr. 2 - 1947
Grundskyld Årgang 35, Nr. 1 - 1958
Fru Signe Bjørner - 70 år.
Kun langsomt er vi i Europas demokratiske lande vågnet op til erkendelse af, at midtpunktet for den verden, der er vor, er flyttet hinsides Atlanten, at den magt, der står som bærer og beskytter af vestens kultur, har sit sæde i Washington.
Forinden krigen så de fleste af os i USA det store eksempel på både ondt og godt, landet med de dybe modsætninger mellem racer og religioner, mellem rigdom og nød, fromhed og frækhed, ånd og barbari. Den kraftudfoldelse, vi under krigen blev vidne til, efterlod dog en følelse af, at der bag alt det splittede måtte ligge en samlende kraft, der fandt sin eksponent i Franklin D. Roosevelt, men havde sin rod dybt i landets historie. Men samtidig blev det os klart, at den materielle magt, der var med til at redde os fra diktaturets trællekår, intet formår, når det gælder om at vende den samfundsudvikling, som daglig fører vore demokratier længere og længere mod øst. Dertil kræves der en åndelig kraft.
Modsætningen mellem ånden i det europæiske og det amerikanske demokrati har den norske redaktør dr. Trygve Hoff efter sin hjemkomst fra et besøg i USA karakteriseret i sit blad (Farmand), hvor han bl.a. har peget på, at i modsætning til Europa præges livet der ovre af styrke, sikkerhed og mod, bl.a. som følge af, at forretningslivet så godt har klaret overgangen fra krig til fred. Den succes, ophævelsen af priskontrollen har haft, styrker også troen på den frie konkurrences overlegenhed overfor statsreguleringen.
Dr. Hoff slutter: ``Med 7% af verdens befolkning og 6% af verdens jord har USA 80% af verdens automobiler, 50% af verdens telefoner, 33% af verdens jernbanespor, 30% af verdens landeveje og 60% af verdens livsforsikringspolicer. Hvis nogen spørger om grunden til denne enestående levestandard, kan vi fortælle, at årsagen ikke er folkets intelligens, for den er lige så høj i andre lande. Den er heller ikke landets rigdom, for Europa er lige så rigt. Så kan man selv slutte sig til grunden.''
Uvilkårlig vender tanken sig mod den hær af kontoriusser, som vi herhjemme har sat til at træffe afgørelse af, hvorvidt enhver disposition, en handel, en rejse, et byggeri osv. skal fremmes eller ej. Et klassisk eksempel er, at der ved oprettelse af et husmandsbrug gives tilladelse til at bygge stuehuset, men forbydes at opføre stald og lade.
Vil man søge dybere i årsagssammenhængen, kan man tage Alva og Gunnar Myrdals bog Kontakt med Amerika, hvor der i kapitlet om den amerikanske trosbekendelse skildres, hvorledes dette folk, trods alle modsætninger, forenes af en fælles tro, ledes af et fælles ideal, således som det er nedlagt i landets forfatning og navnlig udtrykt i erklæringen om menneskerettighederne i de berømte ord:
Vi holder det for åbenbare sandheder, at alle mennesker er skabt lige, og at alle af sin skaber er forlenet med visse ukrænkelige rettigheder, og at iblandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.
Prøv en gang at lytte efter, hvor disse ord føles som kommende langt borte fra, som om de lå begravet under et stadigt voksende lag af den materialisme, der i Europa blev sat i system af Karl Marx.
Og dog var det disse ord fra den nye verden, der en gang tændte frihedens fakkel også her i Europa og banede vejen for demokratiet.
Må man da ikke spørge sig selv, om ikke den nød, hvori Europas demokratier er stedt, ikke mindst fordi de svigtede deres ungdoms idealer, kunne lære dem atter at få øre og øje for, hvad det er, der giver USA sin styrke. Ikke mindst gælder det nordens folk, hvorfra så mange unge følte sig draget mod de store muligheders land. Kunne de eller deres efterkommere ikke blive deres hjemlands vejvisere - vise os vejen mod vest!
At noget sådant kan ske, var der grund til at fæste sig ved, da fru Signe Bjørner den 10. marts i år fyldte de 70. Som den 17-årige Signe Lyngholm kom hun hertil fra Amerika for at besøge sin familie og få videre uddannelse på Askov. Gennem sine morbrødre Konrad Jørgensen, Severin Jørgensen og Karl A. Jørgensen blev hun grebet af ånden i højskolen, andelsbevægelsen og den levende form for dansk samvirke i det hele taget. Mest afgørende for hende blev dog efter hendes giftermål 3 år senere med sin Askov kammerat, J.L. Bjørner, mødet med Henry Georges tanker, hvori hun fandt udtryk for det stærkeste og sundeste i den amerikanske ånd, hun var vokset op i derovre.
Læserne vil vide adskilligt om, hvad dette ægtepar Signe og J.L. Bjørner hver for sig kom til at betyde for Den Danske Henry George bevægelse. Fra mange sider har de modtaget udtryk derfor - senest ved deres guldbryllup den 3. Juli i år.
Allerede i 1910 blev fru Bjørner foreningens sekretær og har med enkelte afbrydelser været det siden, lige til en pludselig sygdom bogstavelig slog hende pennen af hånden.
Forinden havde hun brugt den flittigt, bl.a. som redaktør af Det Frie Blad og senere af Grundskyld. Hendes bog, En verdenstankes vækst i vort folk kom i 1934, medens Folkestyrets veje ude og hjemme fulgte i 1942 med hende som ledende medarbejder. I det politiske liv har fru Bjørner helliget Retsforbundet sin kraft, navnlig i dettes grundlæggende arbejde. Utallige er de talerstole, hvorfra hendes statelige skikkelse og inciterende personlighed har øvet indflydelse på modtagelige sind. Selv har hun ofte betegnet sig som bevægelsens enepige, og det var for så vidt sandt, som hun tog sig af alt, bibliotek, forlag, korrespondance osv. Men sandere har det dog været at ligne hende ved en moder, der i sin omsorg har holdt øje med, opmuntret og hjulpet hver spirende kraft, der viste sig i arbejdet for vor gode sag.
Fru Signe Bjørner døde den l. februar i år, knap en måned før hun ville være fyldt 81 år. (10. marts). - Dermed er den sidste af de store gamle georgister gået bort. Hun var blandt dem, som vi, der var unge, da vi kom med i Henry George bevægelsen, kaldte de gamle georgister, fordi de allerede da havde gjort et arbejde, der havde gjort dem kendt i de kredse, hvor der var interesse for samfundsspørgsmål.
Fru Signe Bjørner har gjort et stort manuelt arbejde for vor sag. Det første jeg husker herom var et oplysningsbureau kaldet ``Hovedkontoret for grundværdibeskatning'', der havde hjemsted i Bjørners hjem i Fredericiagade. - I det meste af Henry George Foreningens historie er dette arbejde udført af familien Bjørner. Kun i enkelte perioder er det udført af andre.
Femogtyve stævner er planlagt og ledet af ægteparret Bjørner. - I mange år blev de ikke holdt sammen med Henry George Foreningens årsmøder, fordi stævnerne var en af foreningen uafhængig institution. Hvilken herlig oplevelse var det ikke for en ung mand at komme til et sådant stævne første gang, måske i den tro, at man vidste en del om Henry Georges samfundssyn og så opdage, hvor mange nye revolutionerende tanker der kom frem, og hvor rygende uenige talsmændene for den samme sag kunne være, og ikke mindst at ville man komme til klarhed over, hvad der var det rigtige, så var der ingen anden udvej end at tænke selv.
Fru Signe Bjørners mest betydningsfulde indsats er dog nok den, hun har øvet som taler og skribent. Hun har holdt mange foredrag overalt i landet, og hun forstod at fængsle tilhørerne. Personlig kender jeg mest til hendes virksomhed som skribent, særlig det hun skrev i Henry George bevægelsens blade. Fra hendes deltagelse i diskussionerne er der særlig en ting, jeg husker fra en diskussion om grundskyldens indflydelse på grundrentens størrelse. Hun påviste, at man ikke fra den kendsgerning, at grundrenten steg lokalt, når der blev givet en egn særlige fordele kunne drage den slutning, at grundrenten også ville stige, når sådanne goder blev almindelig udbredt.
Signe Bjørner var i sin tid med i det lille samlag, der kaldtes: ``Det universelle Samstyre-Samfund'', og hvis opgave det kort kan siges at være: for medlemmerne gennem fælles udveksling af tanker at finde sandheden.
Det fik aldrig ret stor udbredelse, men dets betydning er sikkert meget større end de aktive medlemmers tal lader ane.
Fra disse folk kom tankerne om fri valgret - Johan Pedersens opdagelse - ud i videre kredse. Henry George Foreningens, Retsdemokratisk Forbunds, Retsforbundets og muligt flere sammenslutningers love er prægede af disse ideer om sandt folkestyre. Men også en senere betydningsfuld bladdannelse var bygget op på de principper, der var lagt til grund for det første lille blad: ``Samstyre''.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at fru Signe Bjørners indflydelse har haft stor betydning for, at ``Det frie Blad'', som hun i mange år redigerede, blev bygget op som den frie tankes talerstol. Forskellige blade, udgivet af forskellige grupper, som alle havde frihed og menneskeret til mål, blev slået sammen til et: ``Det frie Blad''.
Bladet fik vel størst betydning som organ for diskussioner om politiske og økonomiske mål samt veje og midler til at opnå disse mål. Diskussionerne hjalp til at klare mange spørgsmål, og endnu mange år efter kan man ved læsningen blive optaget af den tids diskussioner. Det frie Blad, der begyndte at udkomme 1921, fik også en læsekreds uden for de kredse, der oprindelig stod sammen om det. - Jeg har også hørt det blive kaldt fru Bjørners blad.
Da Retsforbundet blev politisk parti, blev der, dels af hensyn til lokalinteresser, dels fordi mange ønskede et blad, der undgik diskussionerne og var mere agitatorisk og partibestemt, igen oprettet andre blade. I 1924 påbegyndte Henry George Foreningen udgivelsen af sit eget blad: ``Grundskyld'', som fru Signe Bjørner også redigerede i 4 år (1941-45).
Også i hjemmet søgte ægteparret Bjørner at samle venner og meningsfæller til diskussioner om forskellige emner, dels for at skabe klarhed herom og dels for at opmuntre til nyt arbejde.
I hele sit virksomme liv har fru Signe Bjørner arbejdet for en retsorden, som hun ikke tvivlede om ville skabe både frihed og tryghed for alle, også for de besiddelsesløse. Ingen kan vide, hvor stor betydning dette arbejde har haft, eller hvor stor betydning det vil få i fremtiden. Men hun var en tro og virksom tjener og vi vil ære hendes og alle de gamle georgisters minde ved at fortsætte arbejdet for de idealer, som hun trofast tjente.
Peder C. Pedersen
Grundskyld 1957
Sekretær i Henry Georgeforeningen næsten uafbrudt 1910-47, medstifter af Retsforbundet 1919, redaktør af ''Det frie Blad'' i 12 år og af '' Grundskyld'' 4 år. Skrev bl.a. ''En Verdenstankes Vækst i vort Folk'' (om foreningens første 30 år), ''Kvinden i Retstaten'' samt Købmandskab eller Kontorius'' – en slags lærebog for kvinder i relation til husholdningen. Var endvidere medforfatter til det betydelige værk ''Folkestyrets Veje ude og Hjemme'' fra 1942.
Holdt glimrende foredrag om mange emner. ''I kraft af usædvanlig arbejdsevne, inciterende indflydelse på medarbejdere, inspirerende i udtryksform både mundtligt og skriftligt fik hun meget stor betydning for georgeismens udbredelse'' (Biografisk leksikon).
Signe havde siden sit 3. år boet i USA, men som 17-årig ville hun lære sit fødeland, Danmark, rigtigt at kende og tog derfor på Askov Højskole. Hun var ganske vist ikke med til Henry Georgeforeningens stiftende møde, idet hun sendte sin mand af sted, mens hun passede børnene derhjemme, men straks derefter var hun fyr og flamme. Hun var gift med Johannes Lauritz Bjørner.
| Liberalismen i støbeskeen | uå | ||
| Mål og Midler | 1906 | ||
| En Andelsbank, Et Spørgsmål om Guld, Papir og Penge | 1908 | ||
| Frihandel og Handlefrihed | 1914 | ||
| Rejseberetning, Nord Amerika, Aug.-Nov. 1919 | ms | 150 | 1919 |
| Frihandelens Fane1 | Emil Wienes Forlag | 109 | 1929 |
| Dagværk | Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk | 236 | 1939 |
| Eventyr, Videnslab og Virkelighed2 | Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk | 1927, red. 1945 | |
| Rejsedagbog, Jorden Rundt 5.12.1929-30.5.1930 | ms | 1929-1930 | |
| Det Økonomiske Råd | 1932 | ||
| Det økonomiske råd - en kortfattet udredning | 1932 | ||
| Tolden og tiderne | 1932 | ||
| Guld, papir og penge | 1934 | ||
| Danmark som Europas Frihavn | Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk | 1935 | |
| Ruslandsbreve, 1902-19363 | 1937 | ||
| Frihandel eller Arbejdsløshed | 1939 | ||
| Frihandel eller hvad? | 1946 | ||
| To Reformatorer - Karl Marx Og Henry George | 1941 | ||
| Den Store Russer - Leo Tolstoj | Henry George Forlaget | 36 | 1949 |
Bjørner, Johannes Lauritz, f. 1869, Socialpolitiker. F. 4. Nov. 1869 i Kbh . (Trin.). Forældre: Savværksejer Morten B. (1843— 1929) og Marie Christensen (1845—1916). Gift 3. Juli 1897 i Kbh. (Jac.) med Signe Lyngholm (se Bjørner, Signe). B. fik Uddannelse i Træbranchen og var derefter fem Aar i Udlandet ved Faget. 1895—96 var han Elev paa Askov Folke- højskole. I atten Aar arbejdede han som Værkfører i Savværks- og Træhandels branchen i Kbh. og nedsatte sig som Grosserer 1916 (Firma Trækontoret) med Eksport af dansk Træ til Udlandet og Import af oversøiske, ædle Træsorter. Han har foretaget talrige Forretningsrejser i Udlandet, navnlig Rusland. — B. blev allerede som ung Haandværkssvend interesseret i sociale Forhold. ``Paa Valsen'' hørte han August Bebel i Tyskland og læste Karl Marx. Paa Askov Højskole, hvor Socialøkonomi og Politik dengang var en lukket Bog, var han med til at danne en lille ``Jakobinerklub'' af Købstadelever, under hvis Diskussionsmøder han første Gang hørte Navnet Henry George. Dermed havde han mødt sin Skæbne socialpolitisk set. Han blev optaget af, hvad han selv kalder Fri- socialisme i Modsætning til den marxistiske Statssocialisme. Sam- men med bl. a. sin tidligere Askovlærer Dr. phil. L. Moltesen startede han ved Aarhundredskiftet Østerbros Oplysningsforening. 1902 oprettede han Hovedstadens Brugsforening og var denne Sammenslutnings Formand i de første syv Aar. Han var derefter Medstifter af Den danske Henry George Forening 2. Marts 1902. Han blev Friøkonomiens humørfyldte, slagfærdige Fortaler først i Arbejderkredse i Kbh. og senere ogsaa ud over Landet, indført der af R. Jensen Vandman, Øster Skørringe. 1910 deltog han i den internationale Frihandelskongres i Antwerpen. De aarlige Henry George Stævner rundt om i Landet, en Art ``To Dage paa Højskole'' med Grundskyld og Frihandel som Centralfag, var B. gennem en lille Menneskealder (1906—37) den selvskrevne, højt skattede Leder af. Sammen med sin Hustru har han oprettet Henry Georges Mindefond, hvortil Ægteparret har skænket en betydelig Formue med det Formaal at udbrede Kendskab til Henry Georges Socialprogram. — Med teoretisk Viden forbinder B. stor praktisk Indsigt i de socialpolitiske Grundproblemer; hans Indlæg med Mund og Pen er altid aktuelle og ofte Pletskud. Hans skrift- lige Stil er mundret og frisk. R. Storm-Petersen har ikke savnet Inspiration til sin Illustrering af et af hans Værker ``Frihandelens Fane'' (1929). I øvrigt har B. bl. a. udgivet ``Maal og Midler'' (1906), ``Eventyr, Videnskab og Virkelighed'', illustreret af Louis Moe (1927), ``Tolden og Tiderne'' (1932), ``Danmark Europas Frihavn'' (1935) og den delvis selvbiografiske ``Dagværk'' (1939). Hans passende korte Indlæg i Blade og Tidsskrifter er talrige, men har altid hans bestemte socialpolitiske Opfattelse som Grundmotiv, ogsaa naar han som 1944 (Dansk Grossist-Tidende) ud fra Mindet om sin Askovtid skriver om Folkehøjskole i Kbh. — Maleri af Johs. Glob 1939.
Johannes Lauritz Bjørner (1869-1954) Medstifter af Den Danske Henry Georges Forening, ledede sammen med Abel Brink ikke mindre end 25 ''Henry George Stævner'' – to-dages kursus om grundskyld og frihandel, skrev en lang række pjecer og bøger f.eks. ''Mål og Midler'', ''Frihandel og Handlefrihed'', ''Eventyr, Videnskab og Virkelighed'', ''Frihandelens Fane''. Sidstnævnte to var illustreret af henholdsvis Louis Moe og Robert Storm-Petersen, som Bjørner kaldte ''min gode ven''. Meget tidligt socialt engageret i socialdemokratiet, hvor han i 1890 deltog i Den Internationale Arbejderbevægelses 1.maj-demonstration for 8 timers arbejdsdag. Resten af livet uden for partierne.
Midt i 1890erne tog Bjørner på Askov Højskole – ''det klogeste jeg nogensinde har gjort'', sagde han ofte. Begejstredes for Grundtvig og Henry George og traf den purunge Signe, som han tre år senere giftede sig med (se omtalen af Signe Bjørner).
Han var med til at stifte Østerbros Oplysningsforening samt i 1902 den første brugsforening i hovedstaden. Udlært svend i træbranchen, på valsen 90-95, oprettede i 1916 Trækontoret, et grossistfirma som overvejende handlede med oversøisk træ.
This document was generated using the LaTeX2HTML translator Version 2002-2-1 (1.71)
Copyright © 1993, 1994, 1995, 1996,
Nikos Drakos,
Computer Based Learning Unit, University of Leeds.
Copyright © 1997, 1998, 1999,
Ross Moore,
Mathematics Department, Macquarie University, Sydney.
The command line arguments were:
latex2html -split 0 -toc_depth 6 bio
The translation was initiated by Dines Bjorner on 2010-09-22