02405 Sandsynlighedsregning

Jeg har lavet dette skrift for at give lidt uddybende motivation til kurset og for at give en beskrivelse af det praktiske kursusforløb. Hensigten med det sidste er at forsøge at lette jeres tilgang til kurset, der af mange opfattes som noget krævende. Vurderet ud fra de tilbagemeldinger jeg får, er der også mange studerende, der får en god og ikke mindst udbytterig oplevelse. Sandsynlighedsregning er et naturvidenskabeligt grundfag på DTU, der er et vigtigt baggrundsfag for mange kurser i flere bachelorlinier.

Bo Friis Nielsen 2018-09-05