Jørgen Villadsen (ph.d.) er lektor i datalogi ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet fra 1. juli 2006.
JV er studieleder for kandidatuddannelsen i informationsteknologi på DTU fra 1. juli 2007 - se også portalen for DTU's forskellige it-uddannelser: dtu.dk/it
JV er født og opvokset på Amager og blev som 18-årig matematisk-fysisk student og fem år senere civilingeniør med speciale i datalogi (computer science).
Tidligere ansættelser inkluderer både private virksomheder og offentlige institutioner:
Forsknings- og undervisningsinteressen er først og fremmest logik, især anvendt inden for kunstig intelligens (AI), datalingvistik og datasikkerhed.
Uddybende CV og kontaktinformation findes på hjemmesiden: imm.dtu.dk/~jv In English
Universitetets opgave er at drive forskning og tilbyde videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for de tekniske videnskaber samt udbrede kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder, resultater og praktiske anvendelse.
Universitetet blev oprettet i 1829 under navnet: Den Polytekniske Læreanstalt. I perioden 1962-74 flyttede universitetet til Lundtoftesletten i Lyngby og i 1994 opstod navnet: Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2001 indgik datalogi-delen af Institut for Informationsteknologi (IT) i det nye Informatik og Matematisk Modellering (IMM).
Richard Petersen (1894-1968) - også kaldet "lille-p" - udnævntes i 1937 til professor i matematik ved Den Polytekniske Læreanstalt og var formand for det særlige regnemaskineudvalg, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nedsatte i 1949. Dette førte til A/S Regnecentralen, og i 1958 blev DASK, den første elektroniske datamaskine konstrueret og bygget i Danmark, officielt indviet. Den var baseret på radiorør, men de efterfølgende maskiner benyttede enkelt-transistorer, og i 1968 kom RC 4000 med integrerede kredse. I årene efter blev uddannelserne i datalogi ved de danske universiteter etableret.
DTU er fra 1. januar 2007 den fortsættende juridiske enhed i fusionen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Transportforskning og Forskningscenter Risø. Det nye DTU får omkring 7000 studerende og 4200 ansatte og bliver et bredt funderet og erhvervsrettet teknisk eliteuniversitet, hvor forskning går hånd i hånd med uddannelse, innovation og myndighedsbetjening.