Hvordan Facebook kan udnytte Bluetooth i en smartphone

Nicolai Guldager, Oliver Egeris Groth

AbstractDenne rapport beskriver en ny type mobilapplikation, som forener de sociale elementer i Facebook med mobiliteten i en smartphone og de muligheder, som brugen af Bluetooth åbner op for.
Ud fra analysen i rapporten er der blevet udviklet en mobilapplikation, der skanner brugerens nærområde og med data fra Facebook præsenterer en oversigt over, hvem der befinder sig i nærheden. På oversigten vises profilbillede, navn og antallet af fælles venner.
Applikationen sorterer resultatet af en skanning efter antallet af fælles venner. For hver person vises desuden en profilside, hvor det kan ses hvilke ”Synes godt om” personen har, samt hvilke venner der er fælles. Endelig er det muligt at skrive en besked på personens væg.
Applikationen benytter en online database til at gemme oplysninger om brugeren og vedkommendes smartphone. Dette har muliggjort, at applikationen kan identificere andre brugere, uden at de behøver have applikationen kørende på samme tid. Eneste forudsætning er, at enheden er synlig via Bluetooth.
Applikationen er udviklet med det formål at demonstrere selve konceptet. En mindre brugerundersøgelse er afslutningsvis udført, hvilket har givet gode idéer til, i hvilken retning applikationen fremover kan udvikles i.
TypeBachelor thesis [Academic thesis]
Year2011
PublisherTechnical University of Denmark, DTU Informatics, E-mail: reception@imm.dtu.dk
AddressAsmussens Alle, Building 305, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
SeriesIMM-B.Sc.-2011-17
NoteSupervised by Associate Professor Jakob Eg Larsen, jel@imm.dtu.dk, and Sune Lehmann Jørgensen, slj@imm.dtu.dk, DTU Informatics
Electronic version(s)[pdf]
Publication linkhttp://www.imm.dtu.dk/English.aspx
BibTeX data [bibtex]
IMM Group(s)Intelligent Signal Processing


Back  ::  IMM Publications