Kursusmål At give deltagerne en indføring i statistisk
tankegang og metoder med henblik på at give dem forståelse
af tilfældig variation og af brugen af statistiske modeller
herfor.
Vigtige statistiske principper for indsamling og undersøgelse af
data introduceres, herunder metoder for valg af en egnet model for
data, estimation, testning og verifikation af valgt model.
Deltagerne lærer at behandle et antal enkle problemer, som
forekommer hyppigt i ingeniørmæssig praksis og
sættes derved i stand til vurdere og forholde sig kritisk til
statistiske (empiriske) undersøgelser og kilder.
Kursusindhold Enkle metoder til grafisk og tabellarisk
vurdering af indsamlede eller målte data: empiriske fordelinger,
histogram, normal-plot, box-plot. Modelformulering.
Modelkontrol: test for tilfældighed, kontrol af fordelingslov.
Anvendelse af især Poisson-, binomial-, exponential- og
normalfordelingen. Estimation og test af parametre og konstruktion af
konfidensintervaller i hyppigt forekommende situationer
(middelværdier, varianser, proportioner). Regressionsanalyse med
een uafhængig variabel og introduktion til variansanalyser og
kontingenstabeller. Estimationsteori. Introduktion til analyse af
antalstabeller og til fordelingsfri test og estimation.