|
|
|
02101 Indledende programmering |
Efterår 2007 |
Rapportopgaven
Om rapporten
Løsningen til den stillede rapportopgave skal udformes som en
grupperapport, der indeholder nedennævnte afsnit.
Fra kursets hjemmeside under indgangen Supplerende notemateriale
er der adgang til en række noter om rapportskrivning. I behøver kun
at kigge på afsnittet 'Advice on style' fra noten
Documentations of software systems. Der kan I finde mange
nyttige råd omkring skrivestil og skrivemåder. Læs afsnittet
(og kun dette afsnit) for at blive opmærksom på brug af de rette
virkemidler.
Rapportens enkelte afsnit
- En Forside (titelblad) der indeholder:
- 02101 (kursusnummeret)
- Indledende programmering (kursusnavnet)
- IMM (institutnavnet)
- Danmarks Tekniske Universitet
- Læg en studieplan
- dato (dag, måned og år)
- Gruppe nr (gruppens nummer som meddelt via
Dannede grupper )
- studienummer, fulde navn og underskrift for hver af
gruppens medlemmer.
- En Indholdsfortegnelse med titlerne på afsnit og underafsnit.
Hver klassefil fra appendix betragtes som et afsnit.
- Et Resumé for læsere der kender den stillede
opgaves tekst. Afsnittet skal i få sætninger beskrive løsningens
omfang, dvs. hvad der er nået og ikke-nået - også omkring
afprøvningen - samt bemærkelsesværdige ting.
Resuméet kan kaldes forfatternes egen vurdering af det
arbejde der er udført og præsenteret i rapporten.
(bør begrænses til en side)
- En Kravanalyse hvor I mere overordnet analyserer den
stillede opgave, dens delproblemer, løsningsmuligheder
for disse, samt Jeres valg af løsninger (med passende
begrundelser).
Hvis der er manglende eller modstridende oplysninger i
opgaveteksten er det også her I definerer de forudsætninger
som I har valgt at løse opgaven ud fra.
(2 3 sider)
- Et afsnit Programdesign og -implementering hvor I som
beskrevet i underafsnittet ”Programmets klasser”
- jfr. opgaven Læg en
studieplan -
forklarer hvordan jeres program er bygget op og
hvordan de enkelte dele arbejder sammen. Den overordnede
programstruktur vises i et klassediagram. Begrund
og diskutér jeres valg alle de steder hvor det er
relevant.
(3 6 sider)
Programmernes kildetekst skal være i appendix
- Et afsnit Afprøvning der forklarer og dokumenterer
hvordan I har valgt at afprøve jeres løsning, herunder de
udførte JUnit test og de resultater I har opnået. Afsnittet skal
rumme testudskrifter og vise skærmdumps af de gennemførte JUnit
tests.
(3 4 sider)
Selve testklasserne indgår i appendix.
- Et afsnit Kørselsdokumentation der indeholder en
kommenteret udskrift af en brugerdialog, som omfatter
de i opgaven Læg en studieplan
nævnte tre funktionalitetskrav 5, 6, og 7 under lægning
af en studieplan for tre semestre med fem kurser indplaceret.
- Appendix med kildeteksten til programmerne i Jeres løsning,
inklusive testprogrammer. Hver klasse skal have sit eget
underafsnit. Følg anvisningerne i Java lærebogen. Primært
afsnittene 5.10 og 6.7 der giver en oversigt omkring
kommentering, layout og god stil - samt Appendix J.
Digital dokumentation
Ud over selve rapporten skal jeres besvarelse indeholde en CD-rom med
følgende indhold:
- Et katalog source med kildeteksten til alle klasserne
(java-filerne).
- Et katalog doc med den komplette javadoc
dokumentation til alle klasserne.
Hvis I ikke har adgang til at producere en CD-rom
kan I i stedet for pakke de to kataloger sammen i en zip-fil
og sende denne fil som bilag (attachment) til en mail
til jtk@imm.dtu.dk
Filen bør omdøbes fra .zip
til .gip
for
at undgå at mail'en bliver afvist af serverne under håndteringen.
Nogle servere accepterer ikke .zip
-filer.
Jens Thyge Kristensen,
Email: jtk@imm.dtu.dk
Sidst ændret: 28. november - afsnittet 'Digital dokumentation'
tilføjet og underafsnittene 'Programdesign og -implementering'
samt 'Kørselsdokumentation' rettet
Tidligere ændret:
- 15. november